Hvornår er det perfekte tidspunkt at poste dine billeder på Instagram, så du får flest likes, views og kommentarer? Det kan være svært at knække koden, men kan i sidste ende være forskel på succes og fiasko.
Vi giver dig herunder en kort guide til, hvornår du skal poste dine billeder.
Først skal du overveje følgende:
Hvilken type følgere har du?
Har du mange følgere over 30 år, vil de typisk være mest aktive på Instagram i de tidlige morgentimer grundet en arbejdsdag fra 9:00 til 17:00. Består din følgerbase hovedsageligt af unge studerende, er de omvendt ofte aktive i de sene aftentimer. Du skal altså danne dig et overblik over demografien af dine Instagram følgere, før du kan tage stilling til hvornår det er bedst at poste på Instagram.
Hvor befinder dine følgere sig?
Følges du hovedsageligt af danskere eller har du også mange udenlandske følgere?
Dan dig et overblik, så du kan tilpasse dine uploads til den bedste tidszone.
Overvej mønstre i dit feed
Har du været aktiv på Instagram længe, og set dine egne tendenser i forhold til engagementet på Instagram? Prøv selv at analyser, hvilke tidspunkter der bedst har virket. Vi kan kun give dig et fingerpeg – i sidste ende er alles følgerbaser forskellige.
Efter du har overvejet overstående, kan du prøve følgende tidszoner af.
Morgen – 07:00-09:00
Du kender det sikkert selv. De fleste af os tjekker mobilen, som det første om morgenen, men meget få lægger nye ting ud! Det betyder at du ofte har dine venners feed helt alene. Udnyt det!
Frokost – 11:00-14:00
Har du mange følgere over 30, er især dette tidsrum godt. Folk får endelig en pause fra arbejdet, og bruger tiden på sociale medier.
Aften – 17:00-19:00
Især på vej hjem fra arbejde er folk aktive. Hold dig tættere på klokken 17:00 eller 19:00, end klokken 18:00.
Dage?
Alt research viser at der er mest engagement mandag, onsdag, torsdag og fredag.
Så hvad er det perfekte tidspunkt?
Det kommer an på din følgerbase. Vil du finde den perfekte tid, må du teste forskellige tidspunkter.
Et lille tip er dog at poste om morgenen, da her er meget engagement, men få nye posts.